Stamtræ
Anders Andersen Giversen
Født: Anders Andersen Giversen, 13. april 1803, Skals, Skals Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt som søn af Anders Lund Andersen Giversen og Dorthe Pedersdatter
Hjemmedøbt: 13. april 1803
Kirkedøbt: 17. april 1803, Skals Kirke, Viborg Amt.
Død: 28. juni 1848, Skals By, Skals Sogn, Viborg Amt.
Begravet: 6. juli 1848, Skals Kirkegaard, Viborg Amt.
Stilling: Kromand og Gaardejer
Gift 15/11-1829 med Karen Nielsdatter, Skals Kirke, Viborg Amt.
Gift 25/06-1843 med Mette Christensdatter Kieldgaard, Lynderup Kirke, Viborg Amt.
Noter :
Krobevilling i Skals. I 1830'erne må tanken om legaliseret Krohold i Skals være blevet aktuelt, for i en skrivelse fra Rentekammeret af 1. september 1838, bliver der givet Anders Andersen Giversen tilsagn om bevilling til Krohold, saafremt han kunne få » indrettet den fornødne lejlighed til de rejsendes bekvemmelighed «, som der ordret staar i skrivelsen. Anders Giversen synes at have været længe om arbejdets udførelse, idet han først 1845 gennem overauditor Hayer indstiller, at den fornødne lejlighed er færdig, samt begærer, at den betroede bevilling maa blive udfærdiget. Rentekammeret modtog Høyers skrivelse den 1. december 1845. Dernæst anmoder Rentekammeret Høyer om en skrivelse med forslag om Kroholdsafgiftens størrelse, og Hayer foreslaar i skrivelsen af 9. feb. 1846, at »4 Rigsdaler Aarlig formenes passende«. Dette godtog Rentekammeret og meddelte tilbage, 11. april, at bevillingen var udfærdiget, hvilket kunne bekendtgøres i den offentlige presse. Først en maaned senere, den 15. maj, bliver den aarelange sag om Krohold i Skals afsluttet med en sidste skrivelse til Hayer, hvor han får sendt "Bevillingen for at overleveres Vedkommende". Hvad fik Anders Giversen så bevilling til? Han faar lov til, at holde Værtshus i sin gaard i Skals By og til at betjene rejsende og vejfarende med værelse samt spise- og drikkevarer til fornødenhed. Endvidere staar der, at der må brygges øl til Værtshusholdets fornødenhed, hvorimod det aldeles forbydes at brænde brændevin, da det som deraf behøves, skal tages i Købstæderne eller i de med bevilling etablerede brændevinsbrænderier på landet. En ting forbydes ligeledes, nemlig at holde Værtshus for Sognets boere. At det sidste ikke blev overholdt, kan overleveringen berette mangt og meget om. Heller ikke loven om, at man ikke maatte have brændevinsbrænderi eller eje redskab hertil, blev fulgt. Det blev i forrige aarhundrede ligefrem en sport for folk selv at fremstille deres egne snapse og brændevinsredskaber, men naturligvis gemt godt af vejen på lofte og i kældre, hvis inspektion på gaarden skulle indtræffe.
Den Gaard og Kro, hvor der med autorisation af 1846 blev krohold, blev nedrevet i 1907. Den laa hvor den nuværende Skals Sparekasse har til huse, og den har altsaa intet med den i dag virksomme Skals Kro at gøre.
En velhavende Kromand Anders Giversen fik ikke megen glæde af sin værtshusbevilling, idet han døde allerede den 28. juni 1848, og blev begravet 8 dage senere på Skals kirkegaard. Han blev kun 45 aar gammel, men efterlod en stor familie. Han var gift 2 gange. Første gang indgik han ægteskab den 15. november 1829 med bondepigen Karen Nielsdatter af Skals. Brudgommen var 26 aar og bruden 30. Parret fik 5 børn, inden Karen døde den 29. marts 1843, og Anders Giversen giftede sig samme aar med pigen Mette Christensdatter Kieldgaard fra Nr Rind.
I Anders Giversens 2. ægteskab fandtes 3 børn. Ved Anders Giversens død i 1848, stod enken da tilbage med følgende umyndige børn, som alle var hjemme pa fædrenegaarden:
Anders, 18 aar gammel, Niels (16), Jørgen (14), Jens (11), Dorthe Marie (5), Kristen (4), Karen (3) og Karen Marie, 1 aar gammel. Som Værge for Børnene af første Ægteskab mødte for skifteretten deres Morbroder, Gaardmand Laust Nielsen af Skals, og for Børnene af 2. Ægteskab mødte deres Farbroder, Husmand Peder Andersen af Hjarbæk. I skiftet, som blev skrevet af By- og Herredsskriver samt By- og Herredsfoged over Hobro og Rinds-Gislum herreder, Hr. Erik Hoyer, og overværet af Sognefoged Christen Møller og Gaardmand Niels Jensen, begge af Skals, blev den hele herlighed efter Anders Giversen opgjort til 3241 Rigsdaler, dog med fradrag af den noget store gæld på 2343 Rigsdaler. Tilbage blev knap 900 Rigsdaler til deling mellem Enken og de 8 Børn. Af arven fik Enken halvdelen, derefter tildeltes de 5 Sønner hver en Broderlod på næsten 60 rigsdaler, medens de 3 Søstre fik en Søsterlod hver. En søsterlod var efter datidens skiftelov det halve af en Broderlod, men til gengæld blev deres evt. Bryllup med tilhørende udgifter som oftest afholdt af skifteboets midler eller af den Søn, som senere overtog Fædrenegaarden. I et tilsvarende skifte afholdt efter Karen Nielsdatter i 1843 faas på samme vis et indblik i Kroens økonomiske og familiære forhold. Vi kan ud fra Skiftet slutte os til mangt og meget. Boets indtægter blev opgjort til 1950 Rigsdaler, og der blev 1350 Rigsdaler til deling mellem Enkemanden og hans 5 Børn. Man ser at Anders Giversen har investeret meget i Kroen netop i den omtalte periode, hvor han opretter og får bevilling paa Krohold. Et andet interessant emne er Børnenes Arv. Sønnerne modtog i Mødrene arv 150 rdl., medens deres Fædrene arv er blot 60 rdl., i alt 210 rdl., hvortil kom en god Klædning og et par Støvler, som i alt blev sat til 80 rdl. Det var altså 5 meget holdne Gaardmandssønner, der udgik fra Kroen, når de 300 rdl. sammenlignes med prisen for en Ko, der vurderedes til 15 rdl.
Krogaardens indretning og udstyr.
I ovenomtalte 2 skifter findes hele Gaardens bohave og løsøre opnoteret. Her skal blot det vigtigste omtales.
I beboelseslængen fandtes 7 Rum.
1. Gæstekammeret var udstyret med 2 Senge til 54 rdl.
2. Storstuen fandtes 1 Chatol a 8 rdl., afdødes Klæder a 20 rdl., 1 Dragkiste, 6 rdl., 1 Bord med 6 Stole, 3 rdl. samt 1 Fyrbækken og 1 Spejl til 1 rdl. 1 mark.
3. Dagligstuen var møbleret med 1 Bord og 2 Bænke samt 1 Kakkelovn til 12 rdl.
4. I Sovekammeret fandtes ligeledes 1 Kakkelovn med et Bord og tre Senge, hver til en værdi af 16 rdl.
5. Karlekammeret, som altsaa fandtes i Stuehuset, indeholdt en enlig Seng til 6 rdl.
6. I Bryggerset var der installeret en Kedel til 8 rdl.
7. I Køkkenet fandtes forskelligt Køkkentøj til 1 rdl., 3 mk.
Krostuen omtales ikke som saadan. I det hele taget synes Gaarden at have været normalt udstyret som de fleste Bøndergaarde i forrige aarhundrede.
Gaarden havde følgende redskaber og besætning: Af køretøjer fandtes 3: En vogn med tilbehør af 30 rdl. og 2 Arbejdsvogne til 25 rdl. Endvidere var der 3 Plove, nemlig datidens gamle Hjulplov af 2 rdl. og den moderne Engelske Svingplov af 4 rdl.
Desuden 2 Harver, 1 Tromle, Leer, Skovle og Spader.
Det er af stor vigtighed at sammenligne Gaardens dyrehold i de 2 omtalte skifter. Der er tale om en kraftig udvidelse. Saaledes var Hestebestanden i 1843 på i alt 6 stk., nemlig 2 Hingste på 5 og 11 aar, 2 Plage samt en brun Hoppe med Føl i alt repræsenterende en værdi af 215 rdl. 5 aar senere fandtes der blot en Hingst og 2 Hopper, altsaa den allernødvendigste trækkraft til Gaardens Drift. Kvægbesætningen bestaar i 1843 af blot 4 Køer, 1 Stud og 1 Tyr, hvorimod den i 1848 er blevet forøget til 8 Køer, 3 Stude og 1 Tyr. Der er saavel i 1843 som i 1848 en snes Faar med tilhørende Lam, der vurderedes til
den ringe sum af 50 rdl. Til Gaarden hører der i 1848 foruden de godt 5 tdr. htk., der på 5 aar er opvurderet fra 1400 rdl. til 2000 rdl., følgende Jordstykker:
1 Parcel af htk. 0-1-1-½, 100 rdl. 1 Huslod af htk. 0-0-0-2, 30 rdl. I Hedelod af htk. 0-0-0-1, 25 rdl. 1 Englod til en vurderingssum af 200 rdl.
Alt i alt er der tale om en udvidelse og forbedring henimod en mere moderne og intensiv driftsform, hvilket må skyldes god indtjening paa Krohold og Landbrug eller optagelse af laan. Det er klart, at indtjeningen på de faa aar, ikke kan være hele forklaringen, hvilket tydeligt aflæses i de i skiftet noterede Gældsposter, der eksempelvis er følgende:
Gæld til Overformynderiet 300 rdl.
Gæld til de fem børn af første ægteskab 800 rdl.
Gæld for indkøb af klædningsstykker 182 rdl.
Til Købmand Sandberg i Viborg 457 rdl.
Til Købmand Brasch og Bastrup i Hobro 7 rdl.
Gæld til Kancelliraad Lottrup for tiendekorn 21 rdl.
Gæld til Pastor Hasager i Laastrup, tiende 12 rdl.
Gæld til forskellige laangivere 75 rdl.
I/2 års skatter 39 rdl.
Folkeløn 120 rdl.
Begravelsesudgifter 30 rdl.
Begravelsesudgifter (henlægges til enken) 30 rdl.
I alt beløber udgifter sig til 2273 rdl.
hvor den 5 aar tidligere blot var på 600 rdl., der var gæld til Broderen Peder Andersen. Konklusionen er, at Anders Giversen har optaget store laan, som er blevet investeret i en større Kvægbesætning samt indretning af Krostue og Gaardforbedring.
Mette Kieldgaard sad ikke enke længere end sommeren over, hvorefter hun giftede sig med Jens Jensen Præstgaard fra Skringstrup, som overtog drift af Gaard og Kro. Hermed var det slut med Giversen Slægten på Skals Kro.
Samtlige personer i husstanden
Viborg, Rinds, Skals, Schaltz By, en Gaard, 14, FT-1834, A4303
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Anders Andersen 30 Gift Gaardmand
Karen Nielsdatter 35 Gift hans Kone
Anders Andersen 5 Ugift deres Barn
Niels Andersen 3 Ugift deres Barn
Jørgen Andersen 1 Ugift deres Barn
Anders Lund Andersen 73 Gift Huusfaderens Forældre,der af ham forsørges ved Aftægt
Dorthe Pedersdatter 61 Gift Huusfaderens Forældre,der af ham forsørges ved Aftægt
Dorthe Jensdatter 7 Ugift Pleiebarn,i Datters Sted
Laust Bertelsen 19 Ugift Tjenestefolk
Ane Marie Sørensdatter 20 Ugift Tjenestefolk
Samtlige personer i husstanden
Viborg, Rinds, Skals, Schjaltz Bye, en Gaard, 35, FT-1840, C2965
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Anders Andersen 37 Gift Gaardmand
Karen Nielsdatter 41 Gift hans Kone
Ander Lund Andersen 11 Ugift deres Børn
Jørgen Andersen 7 Ugift deres Børn
Jens Andersen 3 Ugift deres Børn
Dorthe Kathrine Jensdatter 13 Ugift Pleiebarn i Datters Sted
Anders Lund Andersen 80 Gift Aftægtsfolk, der af Huusfaderen forsørges
Dorthe Pedersdatter 68 Gift Aftægtsfolk, der af Huusfaderen forsørges
Enkelle Tomasdatter 86 Enke Aftægtsfolk, der af Huusfaderen forsørges
Laust Bertelsen 27 Ugift Tjenestefolk
Thomas Madsen 20 Ugift Tjenestefolk
Kirsten Bertelsdatter 24 Ugift Tjenestefolk
Samtlige personer i husstanden
Viborg, Rinds, Skals, Skals, en Gaard, 38, FT-1845, A4305
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Anders Andersen Giversen 42 Gift Gaardmand Skals sogn
Mette Christensdatter 31 Gift hans kone Lynderup
Anders Lund Andersen 16 Ugift barn Skals sogn
Niels Andersen 14 Ugift barn Skals sogn
Jørgen Andersen 12 Ugift barn Skals sogn
Jens Andersen 9 Ugift barn Skals sogn
Christen Andersen 1 Ugift barn Skals sogn
Dorthe Marie Andersdatter 3 Ugift barn Skals sogn
Jens Andersen 24 Ugift tjenestekarl Lynderup
Ane Nielsdatter 22 Ugift tjenestepige Skals sogn
