Stamtræ
Peder Pallesen
Født: Peder Pallesen, 1745, Gudum, Gudum Sogn, Fleskum Herred, Ålborg Amt som søn af Palle Pedersen og Karen Lauridsdatter
Kirkedøbt: 14. marts 1745, Gudum Kirke, Aalborg Amt.
Død: 24. januar 1828, Palsgaard, Gudum Sogn, Aalborg Amt.
Begravet: 3. februar 1828, Gudum Kirkegaard, Aalborg Amt.
Gift 26/05-1793 med Birgitte Jensdatter, Gudum Kirke, Aalborg Amt.
Forældre: Palle Pedersen og Karen Lauridsdatter.
De blev også kaldt Palsgaard - efter den gaard han byggede i Gudum.
LIDT OM SLÆGTEN: fortalt af Karen Palsgaard
Til Eyvind Palsgaard paa hans Konfirmationssøndag den 3' oktober 1926, fra hans Faster Else og Farbror Peter
Naar man følger Vejen, der gaar langs med Bakken fra Gudumholm til Hovedgaarden "Lovisedal", kommer man forbi fire Gaarde, nemlig Blokgaarden, Henriksdal, Palsgaard og Hanstgaard. I gamle Dage, for over 100 aar siden, laa disse Gaarde i Gudum By, men eftersom de vaade og uopdyrkede Kærstrækninger blev afvandede og kom under Kultur, føltes det for besværligt for Bønderne at bo saa langt borte fra deres Jorde, og en efter en flyttedes Gaardene ud "under Bakken". Det blev min Oldefader, som byggede den første "Palsgaard". Hvorfra Familien stammer, ved jeg ikke, da jeg ikke har søgt Oplysninger derom i Kirkebøgerne, og Hensigten med disse Meddelser ogsaa kun er at redde fra Forglemmelse, hvad jeg saa ofte har hørt min Fader fortæelle, men jeg formoder i alt fald, nogle af dem stammer fra Torderup og støtter denne min Formodning paa følgende Fortælling:
I Torderup By laa der for mange aar siden to Huse, som beboede af to højst forskellige Familier. I det ene Hus levedes der et fromt Liv Gud til være og andre til godt Eksempel, mens Genboens derimod var for faldne til Drik og Kortspil, og derfor kaldte man det ene Hus for Himmerige og det andet for Helvede. En Dag, da Mændene i "Helvede" som sædvanligt sad omkring Spillebordet, kom en Fremmed ind i Stuen. Han satte sig imellem dem og fik et Slag Kort med. Lidt efter lidt grebedes alle af en underlig uhyggelig Følelse, og man skottede ængsteligt efter den frem mede Gæst, fra hvem den usædvanlige Uhygge syntes af komme. En af mændene lod som ved et Tilfælde et Kortblad falde paa Gulvet, og da han bukkede sig ned for at tage det op, saas tydeligt Kløerne stikke frem under den Fremmedes Kappe. Det var den skinbarlige Fanden, der sad midt iblandt dem, og de før saa raa og modige Mænd blev aldeles skrækslagne for ham, de i deres tankeløse Overmod saa ofte havde kaldt paa, at de fra den Dag forsagede Djævlen og blev ivrige Tilhængere at de saakaldte Hernhutter (Herrnhuter), som prædikede rund omkring paa Egnen, ja nogle af dem drog endog med ned til Kristiansfeld, der dengang var Hovedsµdet for Hernhutternes Virksomhed i Danmark. Fra disse Mennesker skulde Palsgaard Familien stamme. Naar man tager alt det usandsynlige bort fra denne Overlevering, kan det der bliver tilbage saa udmærket godt passe, nemlig, at en Familie i Torderup, der har levet et temmeligt ugudeligt Liv ved et Sygdomstil fælde eller maaske ved Dødsfald er kommen paa andre Tanker og har faaet Øret og Hjertet op for hvad Tidens mange Lægprædikanter har haft et fortælle dem. Der er heller intet usandsynligt i, at en Søn eller Datter kan vµre reist ned til Kristiansfeldt. Fra Torderup til Gudum er der ikke langt, saa et andet medlem af Familien har saare nemt kunnet faa den Gaard i Fæste som af min Oldefader mange Aar senere blev flyttet ned "under Bakken" ved Gudumlunds-Fa brik.
Min Oldefader har formodenligt først bygget den nye Palsgaard efter 1800. Paa den Tid var nemlig den kendte Bondeven Kammerherre Buchwald paa Gudumlund bleven færdig med de storslaaede Kanalanlæg, som han lod udføre for at skaffe Vandet bort fra de lave Engstrækninger, der strækker sig fra Bakken og helt ud til Vildmosen. Samtidig vilde han anlægge en hel Fabriksby, og Kanalen skulde da vµre den store Færd selsaare, ad hvilken Skibe og Pramme fragtede Varer til og fra Byen. Hele denne Side af Foretagendet mislykkedes totalt, men Kanalen fik i aarenes Løb mere og mere Betydning for Egnens Landbrug ved at fremme Udtørringen af Kærstrækningerne, og da det først er gaaet op for de Gudum Bønder, at Jorden neden under Bakken vilde blive tjenlig til Opdyrk ning, har de flyttet Gaardene ud.
Hvornaar min Oldefader er født, kan jeg ikke sige med Bestemthed, men da hans næstældste Søn kom til Verden 1798, og jeg regner med, at han har giftet sig om kring 25 aars Alderen, skulde han vµre født ca. 1770. Han hed Peder, og blev i daglig Tale kaldet Per Pallesen. Hans Kone Birthe, skænkede ham 4 Sønner og en Datter, nemlig Jens, Peder, Mads, Lars og Ane Margrethe.
Jens blev Gaardmand og Sognefoged i Lillevorde. Han døde som Dannebrogsmand.
Peder kom til N. Kongerslev, først som Hjælpelærer, men senere fik han Embedet efter sin Forgænger Chr. Skibsteds Død og blev 2' Januar 1818 gift med hans Datter Sidsel. De fik en talrig Børneflok, af hvilken mange findes der paa egnen. Han blev Enkemand d.3' Marts 1863, tog sin Afsked i 1869 efter at have været Lærer og Kirkesanger i 52 aar og døde d. 5' August 1890 ca. 93 Aar Gammel. For sin lange og tro Tjeneste blev han Dannebrogsmand.
Mads arvede Fæstet efter sin Fader.
Lars kom til N. Franders og blev Gaardejer.
Ane Mararethe blev gift med Gaardfæster Just Justesen i Lillevorde.
Per Pallesens 4 Sønner var store og stoute Karle og nogle Skarnsknægte tillige. At de forstod at tage de Gamle ved Nµsen vidner følgende Træk om:
Det var Vinter, og Markerne laa hvide af Sne, men den gamle erfarne Per Pallesen mærkede tegn til Omslag i Vejret, og han havde derfor sagt til Sønnerne, at de maatte passe paa at ikke Tøbruddet skulde overraske dem. Det gjaldt nemlig om at faa Vandet ledet uden om Gaarden, saasnart det begyndte at strømme nedad den stejle Bakkeskraaning, da der ellers nemt kunde ske Oversvømmelse. Drengene forsikrede, at de nok skulde se efter, han kunde bare ganske rolig gaa i seng. Saasnart der var bleven stilhed, stak alle fire af til "Fabrikken", som byen hed dengang. De kom først hjem hen paa Natten, og da styrtede Vandet i stride strømme nedad Bakken ind gennem Gaarden og havde lavet en frygtelig Ravage. Nu var gode Raad dyre. Efter en kort Raadslagning gik de til Sovekammervin duet og kaldte. Saa fulgte en længere Forklaring om, hvordan de havde slidt i flere Timer for at dæmme op for Vandet, men at det til sidst alligevel var brudt igennem alle Forhindringer, og nu var alt deres Arbejde forgæves. Saa hørte de den gamle Per Pallesen sige: "Birne (d.e. Birthe), du maa staa op og gi' dem en Dram og en Taar Øl, for det har de missel for tjent". Naar de skulde tærske Korn, kunde det nok hænde, at de stillede Plejlene til Side og gav sig til at spille Kort i stedet for. Skæppen blev an- bragt imellem dem med Bunden i vejret og tjente som Spillebord.
Som før fortalt fik den tredieældste Søn Mads - min Bedstefader - Fæste paa Gaarden efter sin Fader. Min Bedstefader var gift tre Gange. I sit forste Ægteskab havde han to Sønner, Peder og Niels. 44 Aar gammel gifte han sig paa ny med Else Chrestensdatter, Datter af Chresten Andersen i Sejlflod. Hun var kun 22 Aar og en meget smuk og indtagende ung Pige, man sagde den smukkeste paa hele Egnen. Hun gav ham tre Sønner: Jens Christian, Palle og Martin. Den ældste Søn, Peder, der var 20 aar ældre end den yngste Søn, Martin, blev gift med en Søster til min Bedstemoder, saaledes at Fader og Søn tillige blev Svogre og den ene Søster Svigermoder til den anden. Som gammel Aftægtsmand giftede Bedstefader dig for tredie Gang med en Enkekone, der hed Ane.
Af Bedstefaders fem Sønner, hvoraf de fire forlængst er døde, fik Peder "Palsgaard" i forpagtning. Da han ingen Børn havde i sine to Ægteskaber, gik Gaarden over til en Adoptivdatter, som hans Kone Hedvig var Moster til, og dermed er min Faders Fødehjem tabt for Slægten, i hvis Eje den havde vµret gennem flere Slægtled. Niels blev en meget bekendt Mel og Korn handler i Aalborg. Han døde ligeledes Barnløs. Jens Christian fik en lille Gaard ved Tiendebroen. Efter nogle Aars Forløb blev han nødt til at sælge den og døde i stor Fattigdom i et lille hus, der laa østen for Vejen til Gudumlund og som hørte til Palsgaard. Heller ikke han havde Børn, men alle tre Brødre opdrog hver sin Slægtning til deres Koner og som fik Barnets Rettigheder. Palle og Martin bosatte sig i Sejlflod, den første som Tømrermester, den sidste - min Fader, som er den eneste der er tilbage af de fem - fik et lille Hus i Fæste, i hvilket han har boet i over 50 Aar.
Fader, der gerne fortæller om sin to Brødre, Jens Christian og Palle, giver en morsom Karakteristik af den sidste.
Palle, siger han, lignede slet ikke nogen af os andre. Fra lille Knægt var han optaget af alt muligt undtagen Landbrug. Noget af det første, han prøvede paa var at lave en violin. Til at begynde med nøjedes han med en Træsko, men senere udvidedes Forsøget med en rigtig Stol paa et Brædt. Som strenge brugte han Hestehalehaar. Naar "Violinen" endelig var færdig, kommanderede han min Fader til at gaa et Stykke bort for at prøve, om han kunde høre Tonerne. Da han var i Konfirmationsalderen, lærte han at spille rigtig Violin hos Per Hurup, og nu gik det løs for Alvor baade med og uden Noder. En Dag var det dog nµr gaaet galt baade med ham selv og Spillet. Han havde til smuglet sig en gammel Pistol og var gaaet ud i Haven for at skyde Fugle. Hanen paa Pistolen vilde imid lertid ikke rigtig staa, og mens han kludrede med den genstridige Tingest, saatter han Pegefingeren for Pistolløbet. Saa gaar skuddet pludseligt af og tog det yderste Led af Fingeren med. Nu havde han kun tre Fingre at spille med, men dem brugte han ogsaa efter alle Kunstens Regler. Endnu inden han blev Konfir meret, lavede han sig en Kælke. En Dag spændte han et gammelt ≠g for Kælken og satte Kursen af Lillevorde til; men Hjemturen blev ikke saa morsom, for det gav sig til at regne stærkt, saa han kørte i Vand det meste af Vejen. Da han kom hjem, var han dyngvaad, navnlig det sted paa Legemet, som man almindeligvis bruger til at sidde paa, viste tydeligt, hvor nµr i Berøring af Vandet han havde vµret, og Jens Christi an, der altid lo, naar det gik ilde, fik Stof nok til sine Drillerier for lange Tider, og værre blev det, da Palle bagefter vilde køre en Sypige hjem. Han var ikke kommet ret langt fra Gaarden, før baade han og Pigen laa i Sneen, og det gamle ≠g travede Hjem med Kælken paa slæb.
Efter sin Konfirmation kom Palle i Møllerlære, men han taalte ikke alt det Melstøv og al den Summen i sit Hoved.
I Stedet for blev han Tømrer. Da han havde staaet sin Læretid ud og vilde begynde for sig selv, fik han sit Værksted i "Palsgaard" . Et af hans første selvstændi ge Arbejder udførte han for min Bedstefader, den gamle Anders Blok i Blokgaarden. Han kunde nok lide at lave lidt løjer med Palle, der ikke var fri for at prale lidt af sin egen Dygtighed. Min Bedstefader bad ham derfor lave sig "en Flade" (d.e. en firkantet Kasse, hvor alle Sider falder skraat udad og danner en Vinkel paa 45º; man bruger den til at ælte Deig i); men den skulde vµre ottekantet og sinkes sammen. Palle forstod jo nok, at den Gamle Filur vilde se en prøve paa hans Dygtighed, og han udførte Bestillingen til fuld Tilfredshed. Som Haandværker kom han meget ud imellem Folk, og da han var livlig og munter, blev han en velset Gæst overalt, navnlig hvor der var anden Ungdom til Stede og i Særdeleshed blandt det smukke Køn. Her boltrede han sig som Fisken i Vandet, og en smuk ung Pige kunde let tænde hans Hjerte i Brand. Til Høstgilderne og de saakaldte "Legestuer" optraadte han som Spillemand sammen med min Fader, der ogsaa dyrkede Musikken; men naar Dansen gik allerbedst, smed Palle Violinen, greb den smukkeste Pige, han kunde faa fat i, og med et højt "huij" svang han sin Dame, saa Rødmen paa hendes Kinder kom og gik, og mangen Karl knurrede i Krogene, hvis det tilfældigvis var hans "lønlige Haab", Palle var stormet ud med. "Nu skal Martin ogsaa ha' en Dans", raabtes der til ham, for at faa den farlige Medbejler af Vejen. Hvis det endte med, at Palle var saadan i Stemning, at den Udkaarne absolut maatte følges Hjem, gav han min Fader Ordre til at folge med, men i passende Afstand, og vant til Lydighed fulgte han troskyldigt bag efter Parret til stor Morskab for Jens Christian, der foruden at passe sine "egen Sager" ogsaa nok kunde have et Øje med Palle. Men de lykkelige Ungdomsaar kunde ikke vare ved. En skønne dag nedsætter han sig som Tømremester i Sejlflod og tager sin gamle Stedmoder til sig som Husholderske, indtil han hjemfører sin Brud trine Berg f. Krebs. Hun var baade ung og smuk, saaledes som Palle ønske de, hans Hustru skulde vµre og dertil en meget dygtig Husmoder. Hun var ham en god Hustru og en kærlig Moder for deres fire Børn. Han selv blev en anset og dygtig Tømremester, kendt viden om for sit solide og samvittighedsfulde Arbejde. En god Spøg imellem Venner var han altid parat til at deltage i , som f.Eks. da han en dag vilde aflevere et Linnedskab til sin Naboeske Fru N.S. Christensen, og det uheldigvis sneede stærkt, mens han kørte Skabet derhen. Hun udbrød ærgeligt: "Kunde du da ikke ogsaa ha' valgt et bedre Vejr", og samtidig tog hun en Snebold og kylede i Hovedet paa Palle. Han slog øjeblikkelig igen, og i nogle Minutter røg Sneboldene om Ørerne paa dem. Da han var 70 Aar lignede han en Mand paa 60, men som en Tyv om Natten kom et slagtilfælde og gjorde ham med Θt til en gammel Mand. Alligevel skulde der gaa 8 Maaneder, førend han bukkede under, og det stærke, trofaste Hjerte holdt op at slaa. Trine levede endnu nogle Aar sammen med sin ugifte Søn. Mod Slutningen svækkedes hun baade legemligt og aandeligt, og hun laa i Sengen det meste at Tiden. En Sommermorgen, da Solen stod op, og Fuglene begyndte at synge en ny Dag ind, oprante der ogaa for hende en ny Dag kun tusin defold skønnere. Med Varsomhed lukkede Børnene hendes trætte Øjne til, for nu var Mor død - den vanskelige Død.
http://www.gravsted.dk/person.php?navn=karenpalsgaard
Samtlige personer i husstanden
Aalborg, Fleskum, Gudum, Gudum Bye, , 16, FT-1787, B3716
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Pallesen 41 Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer
Anne Pedersdatter 50 Gift Madmoder
Palle Pedersen 11 Ugift Deres Barn
Peder Pedersen 10 Ugift Deres Barn
Karen Pedersdatter 15 Ugift Deres Barn
Christen Jensen 24 Ugift Tienestekarl National Soldat
Samtlige personer i husstanden
Aalborg, Fleskum, Gudum, Palsgaard eniste Gaard, , 51, FT-1801, B9256
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Pallesen 56 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
Birgitte Jensdatter 32 Gift Hans Koene
Palle Pedersen 25 Ugift Hans Søn Nation: Soldat
Jens Pedersen 6 Ugift Deres Børn
Peder Pedersen 3 Ugift Deres Børn
Mads Pedersen 1 Ugift Deres Børn
Else Sørensdatter 21 Ugift Tienistefolk
Magrethe Jensdatter 13 Ugift Tienistefolk
